Den 16. januar holdt vi vores første åbne bestyrelsesmøde i byrådssalen, hvor 14 deltagere havde trodset vintervejret og dukkede op.
Mødet var en blanding af historik fra 2022 og så et reelt bestyrelsesmøde, hvor der orienteres og drøftes diverse obligatoriske punkter fra en typisk dagsorden fra et bestyrelsesmøde, som vi holder månedligt.
I 2022 blev bestyrelsesarbejdet “professionaliseret”, og vi fik LA´s første lokale byrådsmedlem, og siden har vi også fået et medlem i LA´s hovedbestyrelse mm.
Punkterne på dagsordenen var bl.a. orientering om arbejdet i LA lokalt, regionalt og nationalt (på Borgen), herunder det potentielt nært forestående folketingsvalg samt byrådsvalget til næste år. Vi er endnu ikke klar til nogen af delene, men vi arbejder målrettet på at blive det. Det handler dels om at finde de sidste egnede og interesserede byrådskandidater, ligesom der orienteredes om den kampagnegruppe, der nu er nedsat til at arbejde for Chelles valg til folketinget.
Bestyrelsen synes, det var en god oplevelse med et åbent bestyrelsesmøde, så det er bestemt ikke det sidste.
Det skal vi have fundet en dato for, men vi har allerede nogle åbne møder, idet der bl.a. er Generalforsamling i LA, Frederikssund, onsdag d. 20. marts, Landsmøde i LA lørdag d. 13. april.
I bestyrelsen synes vi, at der virkelig er sket meget de sidste halvandet år i LA, både i Frederikssund og på landsplan, og vi er på en rejse, der kun lige er begyndt, som har nogle foreløbige milepæle ved 2 ovennævnte valg, hvor vi har en ambition om at få mindst 3 i byrådet, heraf borgmesterposten, samt 1 lokalt folketingsmedlem.