I den forgående uge har en rapport fra ATP kastet lys over de tidlige tendser, øremærket barsel har medført for fordelingen af orlov mellem forældre.

Mens nogle måske ser dette som et skridt i retning af større ligestilling, åbner det op for en dybere og mere nuanceret debat om frihed, familie, og det at opfostre vores børn.

For mig personligt, har de seneste tal ikke kun været tal; de har været et stort spejl, der reflekterer en bekymrende tendens. En tendens der desværre rammer flere områder af vores samfund i disse år, og som i der her tilfælde særligt går ud over vores børn.

Rapporten afslørede, at børn i gennemsnit oplever en uges kortere barsel(ØB) sammenlignet med tidligere.

Ligestillingsdebatten synes at have mistet sit fokus, og i grunden også sit formål. I stedet for at tilstræbe lige muligheder, er der en stor fare for, at vi kun bevæger os mod en jagt på at opnå lige resultater – en farlig kurs, der ikke tager højde for individuelle valg, ønsker og omstændigheder.

Det er afgørende, at vi husker på, at ægte ligestilling handler om at give folk friheden til at træffe deres egne valg, ikke at påtvinge dem en bestemt måde at leve deres liv på.

Min egen erfaring med tre omgange barsel i har understreget, hvor forskellige vores behov er. Det har lært mig værdien af fleksibilitet, planlægning, tilpasning, og ikke mindst, at os som forældre der nære kærligheden selv ved hvad der er det rigtige i en givende situation.

Vi bliver nød til at huske os selv, og hinanden, på at vores lovgivning og samfundsnormer skal rumme og respektere forskelligheder. Det er dybt bekymrende, at vi i vores stræben efter ligestilling, ender med at bruge vores børn som rekvisitter i en debat, der mister sit egentlige mål.

Friheden til selv at vælge, hvordan vi ønsker at leve vores liv og opfostre vores børn, er kernen i det liberale hjerte. Den frihed er ikke kun en personlig rettighed, men fundamentet for et sundt og dynamisk samfund.

Jeg synes at det er på tide, at vi stiller os selv et meget relevant spørgsmål: Bygger vi et samfund, der værdsætter frihed og individuelle valg, eller et, der begrænser dem? For i sidste ende er det vores børn, der taber.