KANELSNEGLE – SNASKET & LUFTIGE

kanelsnegle

Kanelsnegle er sådan en kage man aldrig bliver for gamle til – hvem elsker ikke en snasket kanelsnegl?

De her kanelsnegle, er både luftige, snasket og sprøde.
De er hvad jeg vil kalde en perfekt snegl.
Pynt dem med glasur, cremecheese frosting eller nyd dem bare som de er.

OPSKRIFT:
15 STK.

DET SKAL DU BRUGE:
dej:
3 dl sødmælk
50g gær
50g smør
5 dl mel (jeg bruger manitoba)
1 spsk kardemomme
1 spsk kanel
2 spsk brunfarin
1 tsk salt
2 æggeblommer
Smagsneutral olie

fyld:
200g smør
150g muscovadosukker
150g brunfarin
2 spsk maizena
6 spsk kanel

FREMGANGSMÅDE:
Dej:
1. Lun din mælk, smør, sukker, krydderier i en gryde – indtil det er fingervarmt.
2. Hæld den lune væske i din røreskål og opløs nu din gær heri.
3. Tilsæt nu mel, vær obs. på at jeg har brugt manitobamel – og da mel reagere forskelligt kan mængden variere – tilsæt mel indtil at dejen lige slipper bunden af røreskålen).
5. Tilsæt til sidst salt, og ælt videre i ca. 5 min.
6. Tildæk nu din dej, og lad den hæve i ca. 1 time et lunt sted.
Imens kan du lave dit fyld.

Fyld:
7. Smelt alle ingredienserne (undtagen maizena) i en lille gryde imens du rør.
8. Når massen er smeltet, rør massen på din røremaskine med en k-spade og tilsæt maizena.
9. Rør i fyldet i ca. 10 min, til fyldet bliver koldt og fastere.

Samling:
Brug olie på dine hænder og bord, nu hvor der skal arbejdes med dejen.

10. Rul nu din dej ud i et aflangt rektangel i ca. 40×80 cm, og spred fyldet ud på.
11. Rul nu sneglene sammen på den lange side, og skær 15 snegle ud og plaser dem i en smurt ovnfast fad side om side.
12. Tænd din ovn på 190grader over/undervarme og imens lader du sneglene efterhæve overdækket i cirka 40 min.
13. Pensl nu sneglene med æggeblommer og bag dem i ca. 25 min.

Så er der kun tilbage at nyde dem, enten helt varme og bare som de er.
Eller lad dem køle af, og pynt dem med chokolade, glasur eller creamecheese frosting.

Hvis du vil have flere gode opskrifter, så hop ind og følg med her:
www.instagram.com/chelle_lilly og mega gerne tagge mig hvis du bager dem – jeg ELSKER nemlig at se andre bruge mine opskrifter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *