Chelle Lilly

Mit arbejde i Frederikssund Byråd:

Kommunalpolitik er der, hvor hverdagen starter.
Beslutningerne her påvirker alt fra skoler, fritidsliv og erhverv til byudvikling, kultur og den måde kommunen møder borgerne på.

Jeg arbejder med kommunalpolitik, fordi jeg oprigtigt tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor tingene fungerer lidt lettere, lidt hurtigere og lidt mere menneskeligt.

Min politiske tilgang:
Jeg går til byrådsarbejdet med tre faste pejlemærker:

Nysgerrighed:
Gode løsninger starter med gode spørgsmål.
Jeg tror på, at vi skal turde udfordre “sådan plejer vi” og være åbne for nye ideer. 

Ordentlighed:
For mig er ordentlighed både tonen i byrådssalen, måden vi taler til hinanden på, og den gennemsigtighed borgerne har krav på. Jeg siger tingene lige ud, også når det er besværligt – og derfor har jeg skabt Facebook gruppen Byrådet indefra, så alle kan følge med i hvad jeg laver.

Frihed og ansvar:

For mig hænger frihed og ansvar altid sammen. Borgerne ved som regel bedst selv, hvad der gør hverdagen lettere — kommunens opgave er at støtte, ikke styre. Og hvis et forslag ikke gør tingene bedre, hurtigere eller mere forståelige for borgerne, så hører det til i maskinrummet. Frihed handler om tillid. Ansvar handler om respekt. Begge dele er forudsætningen for god lokalpolitik.

 

Kort CV:

Mine fokusområder i byrådet:
Her er det, jeg arbejder særligt for i denne byrådsperiode:

En kommune, der er lettere at leve i:
Mindre bureaukrati, mere gennemsigtighed og hurtigere svar.
Borgerne skal kunne finde ud af, hvad der foregår — uden at skulle være eksperter i kommunalt sprog.

En stærkere erhvervs- og iværksætterkultur:
Frederikssund skal være en kommune, man har lyst til at starte, drive og udvikle virksomhed i.Vi skal gøre det nemmere at bidrage — og fjerne noget af det, der står i vejen.

Udvikling med mennesket først:
Uanset om det handler om byrum, kultur, anlæg eller lokal udvikling, skal vi skabe steder, der fungerer for mennesker i hverdagen — ikke kun på tegnebrættet.

En familievenlig kommune med reel valgfrihed
Familier lever forskelligt, og kommunen bør understøtte det.
Fleksible løsninger, mere tillid og mindre formynderi.

En værdig og ambitiøs kernevelfærd:
Kvalitet i skoler, omsorg og trivsel er ikke bare spørgsmål om penge — det er også spørgsmål om relationer, ansvar og faglighed.



Mine udvalg

Økonomiudvalget: 
hvor de store linjer, prioriteringer og langsigtede løsninger træffes.

Erhverv-, Beskæftigelse- og Ungeudvalget:
 hvor vi arbejder med arbejdskraft, unges muligheder og kommunens erhvervsliv.

Bevillingsnævnet

KL-delegationen

Vil du være med i min Facebook gruppe;
Byrådet indefra med Chelle Lilly?

Her deler jeg arbejdet bag kulisserne i Frederikssund Byråd – beslutningerne, spørgsmålene og alt det, man normalt ikke ser eller tænker over når det kommer til kommunalpolitik. Gør som 600 andre og meld dig ind:

Sommerfugleplanen:
Min langsigtet vision for Frederikssund

Sommerfugleplanen er mit bud på, hvordan vi udvikler kommunen med sammenhæng, retning og mod. Her binder vi fjorden, byerne, kulturen og erhvervslivet sammen i én stærk fortælling om fremtidens Frederikssund

Seneste blogudgivelser: