SMÅ BAMSEBOLLER

bamseboller

Jeg elsker surdej og alt det kan – MEN gærbollen skal altså heller ikke glemmes!
Hjemme hos os elsker min børnebande at få “bamseboller” – vi bager dem flere gange om ugen, og bamsebollerne fungere perfekt til både morgenmad, frokost og til madpakken.

Jeg bager altid bollerne lidt mindre end hvis de var til mig selv eller gæster. Hvis du ønsker dine boller større, så bruger du bare samme opskrift og laver større boller.


OPSKRIFT
ca. 20 små bamseboller.

DER SKAL DU BRUGE:
1/2 pakke gær
3 dl sødmælk
1 spsk sukker (jeg bruger farin)
1 spsk salt
1 tsk kardemomme
1 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver
Evt. 1 tsk gurkemeje (giver kun farve ikke smag)
1 æg
Cirka 450g . af din favorit mel (hvedemel eller manitoba anbefaler jeg – jeg har brugt 50/50.

2 æggeblommer til pensling.
Smagsneutral olie til dine hænder.

FREMGANGSMÅDE:
1. Lun din mælk med krydderier og sukker, til det er fingervarmt.
2. Tag mælken af varmen og put den i din røremaskine. Tilsæt nu din gær.
3. Lad gæren røres roligt ud og tilsæt mel lidt af gangen, imens der røres på maskinen.
4. Dejen har fået nok mel når dej klumpen lige slipper bunden af røreskålen.
5. Tilsæt nu et æg og salt og pisk det godt sammen i 5 min. *
6. Lad dejen hæve tildækket og lunt i 1 time.
(jeg bruger altid min ovn til at hæve bollerne i – lad den stå på varmluft 40 grader)

Tag olie eller sprayfedt på dit bord og hænder – så er den fugtige dej nemmere at arbejde med.
7. Form 20 små boller af ca. 50g.
(TIP: husk at spænde dem godt og stramt op, så bager de sig flot runde)
8. Sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve i 30 min.
9. Forvarm imens din ovn på 190grader over/under.
10. Pensl dine boller med æggeblomme to gange – det giver dem en super flot overflade.
11. Bag bollerne i 18 min.

Enjoy!
Husk at hoppe ind og smid et like her: www.instagram.com/chelle_lilly – det vil betyde meget for mig og mit lille bage univers! <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *